mandag den 4. oktober 2010

Læring og formidling i videnssamfundet


Jeg er netop hjemvendt fra seminaret ”Læring og formidling i videnssamfundet”. Og det var en overraskende positiv oplevelse. I modsætning til min hidtidige erfaring med nærværende kursus handlede dette seminar rent faktisk om IT, medier og kommunikation!
Det var forfriskende at høre tre kapaciteter holde inspirerede oplæg samt at følge den engagerede diskussion bagefter.
De tog alle udgangspunkt i en kommende antologi ”Nye vidensmedier i oplysning, læring og kommunikation”.
Først fortalte Hans Jørn Nielsen (lektor, IVA) om ”De sociale mediers kommunikative funktioner”. Med udgangspunkt i biblioteksverdenen beskrev han hvordan de digitale biblioteker giver lettere adgang til information. Brugerne har mulighed for at deltage med anmeldelser og tags, og bibliotekerne udvikler sig mod ”Library as conversation”, altså at de engagerer sig på nye kommunikationsplatforme som MSN, Facebook, RSS og SMS.  Denne tilstedeværelse kan kaldes fatisk og giver enkelte forskere anledning til bekymring mens andre ser den danne grundlag for bibliotekerne som rum for kommunikation og samvær, og dermed knytter brugerne til biblioteket – danner communities.
Jørgen Bang (lektor, CIL (AU)) fortsatte under overskriften ”Hvad gør et medie til et vidensmedie?”. Hans oplæg var mere komplekst og ret svært at referere, men jeg mener dog at konklusionen var, at det var indholdet der definerede et medie. Hvis indholdet var viden, var mediet et vidensmedie. Han præsenterede en variation af basiskommunikationsteorien (afsender (viden) => tekst (kodning) => transport => tekst (afkodning) => modtager (viden) som lagde stor vægt på den kontekst kommunikationen foregik i. Interessant og som så mange af teorierne fuldstændig indlysende (om end svær at forklare). Han kom også kort ind på at social software kan opdeles i tre kategorier: Vidensbaseret (blogs og wikis), Videns+menneskebaseret (social bookmarking) og menneskebaseret (Facebook, Xing). Her så han størst potentiale i den midterste, hvor viden og menneskelig aktion kombineres.
Christian Dalsgaard (post doc., CIL (AU)) sluttede dagen med sit oplæg om ”Vidensmediers liv på nettet”. Han så en bevægelse fra formidling mod dialog/kommunikation, men påpegede at man i denne proces helt glemte at fokusere på indholdet. Christian fortalte at han så fire redskaber danne grundlag for vidensmedierne: medieringsredskab, refleksionsredskab, konstruktionsredskab og interaktionsredskab. Disse kunne så danne baggrund for tre typer eller trends, nemlig tematiske samlinger (der organiserer en række digitale materialer inden for en samlet struktur), personlige værktøjer (kan hjælpe med at konstruere idéer og strukturere tanker og begreber) og sociale netværk (der kan medvirke til øget synlighed mellem studerende).
OBS: Jeg beklager meget hvis jeg ikke har fået refereret korrekt og især at alle gode tanker ikke er kommet med, men det er jo hvad der sker med så koncentreret et input… heldigvis bliver slidesene fra præsentationer offentliggjort så der er mulighed for at gense hovedtrækkene J
Se, det var sådant et udbytte jeg havde håbet af få på vores kursus’ f2f møder. Relevante oplæg afholdt af førende forskere/undervisere efterfulgt af debat. Og så også gerne lidt tips, tricks og feedback på skrevne opgaver fra vores egen underviser. I stedet gruer jeg nu for at tilbringe en hel dag med kun 45 minutters professionel undervisning. Al respekt for mine medstuderendes evner og kompetencer, men de fleste af os er trods alt ikke uddannede indenfor pædagogik eller eksperter indenfor ”IT medier og kommunikation”, for så tog vi vel ikke denne uddannelse?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar